Trusler trends og muligheder

Frihed&Velstand indbyder til netværksmøde med Asger Aamund, Lars Tvede og Pernille Vermund

Esbjerg,  tirsdag den 2 oktober kl. 19:00 – 21:30

Odense, torsdag den 4. oktober kl. 19:00 – 21:30

Danmarks velstand og danskernes frihed hænger nøje sammen. Vi skal forblive et rigt land for at forblive et frit land.

Vi har bedt vores tre oplægsholdere om et bud på, hvordan vi sikrer stigende velstand, større frihed for borgere og virksomheder og et styrket nationalt værdifællesskab i en globaliseret økonomi, hvor udviklingen går stærkt og omvæltningerne bliver store.

Lars Tvede, investor og forfatter

Er dansker og bosat i Schweiz, hvor han har opbygget sin forretning med finansiel og strategisk rådgivning til større koncerner, makro-investeringer og et omfattende forfatterskab.

Han står desuden i spidsen for den danske venturefond Nordic Eye.

De seneste udgivelser omfatter blandt andet de to meget anmelderroste bøger ’Det Kreative Samfund’ og ’Gåsen Med De Gyldne Æg’

Lars Tvede har dybt indblik i innovative processer, megatrends på globalt niveau og har gode bud på, hvordan vi i Vesten skal genvinde både skaberkraften og den økonomiske førertrøje.

Asger Aamund, erhvervsmand og samfundsrevser

Er en erhvervsleder, som deltager aktivt i samfundsdebatten.

Asger Aamund har været direktør i adskillige selskaber og står bag flere succesrige start-ups inden for biotek. Blandt andet Bavarian Nordic og NeuroSearch, hvor han har været bestyrelsesformand i begge selskaber.

Asger Aamund har et skarpt syn for samfundsudviklingen, hvor han ofte kritiserer, at velfærdsstaten har fået lov til at vokse sig alt for stor.

Han er desuden kritiker af en fejlslagen integrationspolitik, som, han mener, er skyld i, at alt for mange ender på offentlig forsørgelse i stedet for at klare sig selv.

Pernille Vermund, partileder og selvstændig arkitekt

Er stifter af partiet Nye Borgerlige, som står til at komme i Folketinget ved næste valg.

Pernille Vermund er optaget af det nationale værdifælleskab og det tillidsbaserede samfund som bærer og skaber af velstanden.

Hun argumenterer for decentralisering og forenkling af regler og love. Politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv.

Et opgør med asylpolitikken og stop for adgang til offentlig forsørgelse for udlændige står centralt i denne politik.

Pernille Vermund er til daglig selvstændig erhvervsdrivende som arkitekt.

Tilmelding

Brug formularen. Når du tilmelder dig, får du inden for nogle dage en mail med bekræftelse på din deltagelse og adressen på mødet. Deltagelse er ikke betinget af medlemskab af Frihed&Velstand, men vi forbeholder os ret til at sortere i tilmeldingerne i fald mødet bliver overtegnet.

Arrangementet er afholdt. Tilmelding er lukket

2. oktober i Esbjerg4. oktober i Odense